Skal man opsamle og afbrænde metan for at begrænse drivhuseffekten? – Københavns Universitet

29. december 2010

Skal man opsamle og afbrænde metan for at begrænse drivhuseffekten?

Helge Christoffersen, Cand. agro., spørger:

I forbindelse med klimadebatten er metan (CH4) flere gange betegnet som en drivhusgas, hvis potentiale som drivhusgas er 20 til 30 gange så stor som CO2s. Jeg har til dato ikke fundet en videnskabelig forklaring herpå. Når udsagnet kan fremsættes såvel i tale som skrift, må der et eller andet sted findes en forklaring/dokumentation herfor. Denne savnes! Ved afbrænding af metan fås: CH4 + 2 O2 → CO2 + 2 H2O. Hvis udsagnet om, at metan er en 20-30 gange mere potent drivhusgas end CO2 er korrekt, er det vel bedre at opsamle og afbrænde metan, end at slippe det ud i atmosfæren?

Sune Olander Rasmussen, iskerne- og klimaforsker ved Center for Is og Klima svarer:

Ja, metan angives ofte som havende en 20-100 gange større drivhuseffekt end CO2. Når man sammenligner en drivhusgas' potentiale som drivhusgas med CO2, kaldes den forholdsmæssige effektivitet af drivhusgassen for "Global Warming Potential" eller blot GWP. GWP afhænger primært af hvor effektiv den pågældende gas er til at absorbere varmestråling, og af hvilket tidsperspektiv, man betragter, da forskellige drivhusgasser også har forskellig levetid i atmosfæren. En gasarts evne til at absorbere varmestråling kan måles i laboratoriet, og levetidens må skønnes ud fra modeller over atmosfærens sammensætning og nedbrydningsprocesser for den pågældende gas. Ingen af delene arbejde vi direkte med ved Center for Is og Klima, hvor vi derimod måler metankoncentrationen i små bobler i isen, der indeholder små mængder af fortidens atmosfære. Vores fokus er at undersøge og forstå hvilken rolle metan har spillet for fortidens klima (læs mere på vores forskningshjemmeside).

Hvis du vil gå i detaljer med GWP og hvordan den beregnes, vil jeg foreslå at du kaster dig over afsnit "TS.2.5 Net Global Radiative Forcing, Global Warming Potentials and Patterns of
Forcing" i IPCC WG1 AR4 technical summary:

Solomon, S., D. Qin, M. Manning, R.B. Alley, T. Berntsen, N.L. Bindoff, Z. Chen, A. Chidthaisong, J.M. Gregory, G.C. Hegerl, M. Heimann, B. Hewitson, B.J. Hoskins, F. Joos, J. Jouzel, V. Kattsov, U. Lohmann, T. Matsuno, M. Molina, N. Nicholls, J. Overpeck, G. Raga, V. Ramaswamy, J. Ren, M. Rusticucci, R. Somerville, T.F. Stocker, P. Whetton, R.A. Wood and D. Wratt, 2007: Technical Summary. In: Climate Change 2007: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Solomon, S., D. Qin, M. Manning, Z. Chen, M. Marquis, K.B. Averyt, M. Tignor and H.L. Miller (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA.


Flere detaljer omkring beregningerne og en problematisering af GWP-begrebet kan findes i afsnit 2.10 i selve IPCC WG-1 AR4-hovedrapporten:

Forster, P., V. Ramaswamy, P. Artaxo, T. Berntsen, R. Betts, D.W. Fahey, J. Haywood, J. Lean, D.C. Lowe, G. Myhre, J. Nganga, R. Prinn, G. Raga, M. Schulz and R. Van Dorland, 2007: Changes in Atmospheric Constituents and in Radiative Forcing. In: Climate Change 2007: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Solomon, S., D. Qin, M. Manning, Z. Chen, M. Marquis, K.B. Averyt, M.Tignor and H.L. Miller (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA.


Til anden del af dit spørgsmål kan jeg kun sige: Ja!
Hvis det er praktisk muligt at opsamle og afbrænde metan, må det afgjort være at foretrække. Det er f.eks. det, der sker på olieboreplatforme (selvom det ikke kun er metan, der brændes), og biogasanlæg producerer metan, der bruges som brændsel (læs mere her - åbner i nyt vindue). Hvor høj koncentrationen skal være for at det kan betale sig at opsamle metanen, ved jeg ikke, men det er et interessant spørgsmål om man  f.eks. kunne integrere afbrænding med ventilation. Jeg har faktisk selv gået og tænkt over om ikke det kunne være en idé at bruge staldluft som forbrændingsluft i f.eks. halmfyr på landbrugsejendomme, hvor man ville få en forbedret effekt af at bruge forvarmet luft og desuden ekstra brændværdi fra metan.