Sammenspil mellem modeller for klima og biodiversitet

Ved at kombinere forskning indenfor biologi og glaciolog, er det muligt at estimere nøgleparametre fra forskellige fagområder indenfor fysik, biologi og klimaforskning. Denne kombination kan øge forståelsen for parametrenes indflydelse på f.eks. den grønlandske iskappes dynamik under Eemperioden og tidligere interglaciale perioder.

Data fra iskernernes gasindhold, kemi og indhold af biologisk og geologisk materiale, kan alt sammen bidrage til at beskrive iskappens udbredelse og respons på klimaændringer gennem tiden.

Modeller kan ligeledes bidrage til at bestemme nye lokaliteter, som er optimale for undersøgelse af biologisk materiale i isen. F.eks. kan isflydemodeller og radarmålinger udpege nye områder, hvor forskerne kan forvente at finde gammel is, som er frosset til bunden, og som kan indeholde gammelt bevaret dna af stor interesse for nye biologiske studier.

Udveksling af data mellem mange forskellige fagområder er ganske ny, og har stort potentiale i forbindelse med at forstå processer og samspil imellem atmosfære, økosystemer og klima. Den viden der fremkommer ved det tværfaglige samarbejde, kan overføres til andre isdækkede områder, som f.eks. Antarktis.

Antarktis har været isdækket endnu længere tid end Grønland, og udgør dermed et meget interessant område at lede efter bevaret dna fra bundisen under iskappen.

LÆS OGSÅ
- Biodiversitet og respons på klimaforandringer
- Iskappens dannelse og dna
- Modeller for klima, biodiversitet og evolution
- Tværfagligt samarbejde indenfor klima og biologi