Rekonstruktion af fortidens økosystemer og klima ved hjælp af ”fossilt” dna

De største og koldeste iskapper på Jorden findes i Grønland og på Antarktis. Mindre iskapper findes på næsten alle kontinenter, f.eks. Himalaya i Asien eller Andesbjergene i Sydamerika. 

Biologien, eller de økosystemer der fandtes, før iskapperne blev dannet og voksede sig store på grund af ændrede klimaforhold, har forskerne først fået adgang til i forbindelse med boringer af iskerner i både Grønland og på Antarktis.

Iskerneboringerne giver adgang til bundisen - den ældste is tæt på bunden af iskapperne - og dermed adgang til genetiske levn fra planter og dyr, som eksisterede i de pågældende områder, før isen blev dannet.

Nogle af iskernerne fra den grønlandske iskappe indeholder jordpartikler med dna rester. Ved at udvinde og sekvensere disse molekylære ”fossiler”, er det muligt at danne sig et billede af de økosystemer, og den biodiversitet, der fandtes på det tidspunkt, hvor isen blev dannet.

Ved at undersøge bundisens jordpartikler for dna, er det muligt at få indblik i, hvilke organismer der levede det pågældene sted i forhistorisk tid. På den måde kan forskerne rekonstruere tidligere økosystemer ud fra genetiske rester i bundisen.

Iskernerne giver således en unik adgang til de såkaldte molekylære ”fossiler”, også kaldet ”fossilt” dna.

 

 

LÆS OGSÅ
"Fossilt dna i isen
"Fossilt" dna's potentialer og begrænsninger
Palæo- økosystemer og klima
Sammensætning af biodiversitet og klimaparametre