Palæo- økosystemer og klima

Planter og dyr, som udgjorde en del af de økosystemer der eksisterede i Grønland og Antaktis før iskapperne dækkede jorden, kan spores i bundisen, når de rette forhold er tilstede. Rette forhold er et miljø, hvor temperaturerne er kolde ved bunden, og der ikke foregår afsmeltning. Et sådan frossent og tørt miljø giver gode bevaringsforhold, og sikrer, at de kemiske nedbrydningsprocesser foregår langsomt.

Grønland, som det ser ud i dag, består af et varieret arktisk økosystem,
som er repræsentativt for vores nuværende mellemistid.
Hvilke økosystemer der var udbredt i tidligere mellemistider, har vi
kun begrænset viden om.

Fra terrestriske økosystemer, som eksisterede før isen blev dannet, og hvor tidligere organismers celler og dna er nedbrudt, bundet til jordpartikler og hurtigt frosset ned, kan vi i dag detektere de korte dna fragmenter.

Ved at opformere dna’et og sammenligne det med nulevende arter, er det muligt at beskrive det økosystem der eksisterede lige inden klimaet ændrede sig.

Ved at udvælge dna fragmenter, som stort set alle planter indeholder, er det muligt i en database, at sammenligne disse med kendte arter, og dermed få et overblik over fortidens biodiversitet. Forskerne kan for eksempel slutte at klimaet var koldt inden isen kom, hvis planterne viser sig at være typiske for et tundra økosystem. Hvis planterne derimod repræsenterer et økosystem med boreale og tempererede  arter, indikerer det et varmere klima, og at klimaskiftet indtraf pludseligt.

Fortidens biodiversitet giver stor viden til vores forståelse af, hvordan interglaciale og glaciale perioder afløser hinanden.  Og det giver ny indsigt i, hvordan klimaskiftet skete, sidst vi havde en varm periode i Grønland, hvor iskappen enten var helt væk, eller kraftigt reduceret.

LÆS OGSÅ
Rekonstruktion af fortidens økosystemer og klima ved hjælp af ”fossilt” dna
"Fossilt" dna i isen
"Fossilt" dna's potentialer og begrænsninger
Sammensætning af biodiversitet og klimaparametre