Sammensætning af biodiversitet og klimaparametre

Gode og repræsentative databaser, som gør det muligt at sammenligne dna sekvenser, er altafgørende for, at forskerne kan tegne et billede af fortidig biodiversitet, udfra det bevarede fossile dna.

Fragmenterne, som forskerne kan sammenholde med eksisterende databaser, er korte og  indeholder dermed begrænset information. Derfor er det i de fleste tilfælde umuligt at bestemme sekvensen ned til artsniveau. Alligevel er det muligt at få brugbar information, udfra hvilke slægts- eller familieniveauer (plantegrupperne) kan fastlægges, når den overordnede type af økosystemer skal beskrives.

   Ved at sammenligne dna fra de planter vi kender i dag, med korte
   fragmenter af dna fra plantedele fundet i bundisen, er det muligt at
   identificere forskellige plantegrupper fra tidligere tider, og beskrive
   hvilket økosystem de repræsenterer.

Plantegrupperne er især informative når temperatur og nedbørsforhold skal beskrives. Ved at detektere gode indikatorarter, som f.eks. kun trives indenfor specifikke temperaturintervaller, får forskerne indblik i hvilke vinter- og sommertemperaturer der gjorde sig gældende i det fortidige økosystem.

Det samme gør sig gældende i forhold til nedbørsmængder og luftfugtighed. Beskrivelsen af økosystemer og indikatorgrupper af planter bidrager på den måde med vigtige klimaparametre, som kan linkes til klimamodeller.

LÆS OGSÅ
Rekonstruktion af fortidens økosystemer og klima ved hjælp af ”fossilt” dna
"Fossilt" dna i isen
"Fossilt" dna's potentialer og begrænsninger
Palæo- økosystemer og klima