Isflydning og modeller for isflydning – Københavns Universitet

Center for Is og Klima > Forskning > Isen flyder > Isflydning og modeller...

Modelling the ice flow

Isflydning og modeller for isflydning

Is er et kvasi-viskøst materiale som deformeres når det udsættes for tryk. Med andre ord, hvis isen udsættes for tryk over lang tid, opfører den sig som en meget tyktflydende væske – den flyder med en høj viskositet.

Dette afspejles i iskappens form; profilet ligner en brøddej som har ligget et stykke tid på et bord. Det er tyngdekraften der er årsag til isens deformation – isen deformerer som følge af vægten af de lag, der ligger ovenpå. Is, som aflejres på overfladen, bliver transporteret nedad og ud mod isranden.

Flowlines

Pilene viser de baner isen flyder langs, alt efter hvor på iskappen den er aflejret.
Isdeleren (orange) er det bedste sted at bore dybe iskerner.

 

Isdeler

Retningen af isdeleren i Grønland er næsten nord-syd. I den nordlige del af iskappen splitter den op i to. NEEM-borestedet ligger på den vestlige gren af isdeleren.

Linien som markerer overgangen mellem området hvor isen flyder mod øst, og området hvor isen flyder mod vest, kaldes isdeleren. I Grønland løber isdeleren næsten nord-syd. Is der aflejres ved isdeleren, bevæger sig næsten direkte nedad.

Isdeleren er et optimalt sted at bore iskerner, fordi det er lettere at fortolke informationerne i iskernen, når isen er blevet aflejret på selve borestedet, fremfor at være transporteret dertil ved isflydning fra et opstrømsliggende sted. 

Isen er tykkest ved isdeleren. Og sandsynligheden for at finde den ældste is er størst her.

Efterhånden som lagene synker ned gennem iskappen, bliver de tyndere og tyndere. Men den mængde af sne der falder på overfladen hvert år, afhænger af klimaet: I varme perioder falder der mere sne end i kolde, bl.a. fordi varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. Derfor ændrer lagenes oprindelige tykkelse sig med tiden (tykkere lag i varme perioder), og tykkelsen af årlagene i iskappen er således bestemt af både nedbørshistorien og flydehistorien.



Modeller for isflydning

Der er udviklet mange forskellige modeller med forskellig grad af kompleksitet, og valget af model for en given undersøgelse afhænger af formålet med undersøgelsen. Store komplekse iskappemodeller bruges til at beregne hvordan iskappens størrelse og form har været under forskellige klimaforhold. Endvidere bruges de til at forudsige hvordan iskappen vil reagere på en global opvarmning. Andre mere simple modeller er specielt tilpasset forholdene ved borestederne, og bruges til at datere de dybe iskerner.

Årlagstykkelse med dybden ved NordGRIP. Overgangen mellem istiden og vores nuværende mellemistid findes i 1500 meters dybde. Under istiden faldt der meget mindre sne på iskappen, end der gør i dag. Derfor kan man se en skarp ændring i kurven over årlagstykkelser i denne dybde.

Læs mere om
- store iskappemodeller
- simplificerede isflydemodeller