EPICA modtager Descartes-prisen
Dansk iskerneforskning er i verdensklasse, og Grundforskningscenter for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har netop modtaget den præstigefyldte europæiske Descartes-pris.
Descartes-prisen svarer næsten til en ’EU Nobel-pris’, og det er en meget stor ære og anerkendelse at modtage den, fortæller professor Dorthe Dahl-Jensen, der er leder af Center for Is og Klima. Forskningsgruppen arbejder med iskerneboringer på begge sider af jordkloden – på den nordlige halvkugle på Grønland og den sydlige halvkugle på Antarktis. Det er Antarktis forskningsprojektet EPICA, der er blevet tildelt Descartes-prisen. EPICA er et internationalt boreprojekt med 12 forskningsgrupper fra 10 lande, og det er alle grupper, der i fællesskab modtager prisen.
Jordens klimahistorie
Forskerne fra Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet er nogle af verdens førende til at bore gennem den tre kilometer tykke iskappe på Grønland og hente en søjle af iskerner op. Isen er dannet af sne, der år efter år bliver liggende og med tiden presses sammen til en tyk iskappe. Isen indeholder luftbobler og støv, og hvert eneste årlag fortæller om klimaet det år, da sneen faldt.
På Grønland falder der cirka en meter sne om året, og årlagene i den tre kilometer tykke iskappe kan dateres tilbage til den forrige mellemistid, kaldet Eem-tiden for 125.000 år siden. Iskappen på Antarktis er også cirka tre kilometer tyk, men på Antarktis falder der kun cirka 2-3 cm sne om året, så her består iskappen af mange flere årlag. Hvert sammenpresset årlag er her meget tyndt, og man kan ikke se detaljer for klimaet for hvert enkelt år som på Grønland, men til gengæld kan man se 800.000 år tilbage i tiden. Det vil sige, at man her kan få et overblik over Jordens klimahistoriske fortid meget langt tilbage.
Skift mellem nord og syd
Man kan ikke arbejde med boringer om vinteren, når der er hamrende barskt og bælgmørkt, og det er så praktisk, at når der har været sommer og boresæson på Grønland, kan man i vores nordlige vinter tage til det sydlige Antarktis til deres sommer og boresæson. På den måde kan forskere og eksperter i iskerneboring arbejde på skift de to steder.
Selv om de to steder har mange ligheder, er der også forskelle - temperaturen for eksempel: ”Der er dælen dundrende koldt på Antarktis”, fortæller Dorthe Dahl-Jensen, der ellers er vant til kulden på Grønland, hvor der er minus 30 grader i de udgravede haller, hvor man arbejder med iskernerne. ”På Antarktis er der så koldt, at hvis man rører ved en iskerne uden vanter på, hænger fingeren fast”, fortæller hun. Der er omkring minus 50 grader på overfladen af iskappen – om sommeren!
To tidsskalaer
EPICA består af to boreprojekter: Dome C midt på kontinentet, hvor man har den ældste is, der går 800.000 år tilbage, og Dronning Maud Land ved kysten, hvor der falder mere sne, og hvor årlagene går cirka 120.000 år tilbage.
De to Antarktis-boringer fortæller to forskellige historier. Dome C-boringen kan give et unikt overblik over Jordens klimaskift mellem istiderne, der typisk har varet omkring 100.000 år og de varme mellemistider, som vores nuværende, der typisk varer 10.000 til 12.000 år.
Klodens klima ’skvulper’
Den anden Antarktis-boring, Dronning Maud Land har en tidslinie, der svarer til den grønlandske isboring, og det betyder, at man kan sammenligne klimaet på den nordlige halvkugle med klimaet på den sydlige halvkugle. Forskningsresultaterne viser, at der er en direkte sammenhæng mellem de to halvkuglers klima. Det kolde og det varme vejr ’skvulper’ så at sige frem og tilbage mellem nord og syd. Fænomenet kaldes den bipolære vippe, og det forårsages af ændringer af havstrømmenes styrke i Atlanterhavet.
Begge boreprojekter er afsluttede, og forskningsresultaterne fra iskernemålingerne viser, at der aldrig tidligere i de sidste 650.000 år af klodens klimahistorie har været så højt indhold af CO2 som nu.
De videnskabelige undersøgelser af iskernerne fortsætter med målinger af sulfat, nitrat, klor og støv i atmosfæren. Alle de kemiske målinger giver ny viden om fortidens klima. Viden, der kan bruges til modelberegninger af fremtidens klima.