NEEM artikel i Nature
En lille skare af det samlede team af mere end 100 forskere fra de 14 lande, som deltager i The North Greenland Eemian Ice Drilling Project - NEEM - under ledelse af professor Dorthe Dahl-Jensen. D. 19 juli 2010 blev det fejret, at boret var nået ned til en dybde af 2,5 km - kun 37,36 meter fra bunden.
Et helt nyt billede af, hvordan den Grønlandske Indlandsis så ud under den forrige mellemistid for 130.000 til 115.000 år siden, er et af de epokegørende resultater fra det store internationale iskerneboreprojekt i NEEM, som bliver ledet af professor Dorthe Dahl-Jensen, Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Resultaterne er netop publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift, Nature.
Af Lone Holm Hansen
Frugten af de mange data, som er plukket ud af den mere end 2,5 kilometer lange iskerne, boret i det nordvestlige hjørne af den Grønlandske Indlandsis, har så at sige vendt vrangen ud på den hidtidige viden om, hvordan Indlandsisen så ud, sidste gang vores klode var inde i en varm periode – den såkaldte Eem-tid for 130.000 til 115.000 år siden.
Dorthe Dahl-Jensen med en bid af den 2,5 kilometer lange iskerne, som er boret op af den grønlandske indlandsis ved NEEM. Iskernen har leveret epokegørende ny viden, blandt andet om, hvor meget Indlandsisen svandt ind under den forrige varme mellemistid, Eem-tiden for 130.000 til 115.000 år siden
De seneste data fra NEEM-iskernen indikerer, at kun ca. 25% af Indlandsisen smeltede under den varmeste periode - det vil sige de første 6.000 år af Eem tiden - trods det, at temperaturen nu viser sig at have været otte grader varmere end i dag, hvilket er varmere end hvad tidligere klimamodeller har estimeret.
"At Indlandsisen ser ud til kun at være skrumpet med ca. 25% under Eem-tiden kan siges at være en god nyhed. Men sammenholdt med, at den grønlandske afsmeltning dermed kun udgjorde ca. to af de otte meter verdens have steg med indikerer, at en betydelig del af de resterende fire til otte meters havstigningen må stamme fra Antarktis", siger Dorthe Dahl-Jensen, og tilføjer at det så er den dårlige nyhed.
Antarktis - den store leverandør til fortidens og fremtidens havstigninger
Det dårlige i nyheden om at størstedelen af tidligere tiders havstigninger stammer fra afsmeltninger fra Antarktis, skal for det første ses i lyset af, at Antarktis bidrag til prognosen for fremtidens havstigninger ikke indgår med særlig stor tyngde i de hidtidige beregninger for fremtidens havstigninger.
Iskappen i Antarktis er svær at inddrage i forudsigelserne af havvandstigningen, fordi den er så stor. Derfor er observationerne derfra stadig for få til at de tillader gode prognoser.
Den anden bekymring, som Antarktis nye rolle giver, og som forskerne længe har diskuteret, er om den kilometer tykke iskappe på Antarktis er ved at blive ustabil som følge af den globale opvarmning. Der er områder af Vestantarktis , hvor bunden af isen ligger mere end en kilometer under havniveauet. Hvis den kæmpe isklump slipper sit nuværende tag i klippebunden, kan det medføre en pludselig havstigning på op til tre-fire meter.
Fra de mange data som hentes ud af iskernen fra NEEM projektet, regner forskerne blandt andet med at kunne få svar på, hvordan de gigantiske ismasser vil reagere på den globale opvarmning.
Et stort internationalt forskerteam bag det epokegørende resultat
Det er en stor præstation for videnskaben at samle og kombinere så mange målte iskernedata og rekonstruere klimahistorien. Bag det kæmpe arbejde står et samlet team af mere end 100 forskere fra de 14 lande, som deltager i The North Greenland Eemian Ice Drilling projekt – NEEM - under ledelse af professor Dorthe Dahl-Jensen, Center for Is og Klima.
Efter fire års boringer i NEEM ramte boret grundfjeldet i 2010. Den mere end 2.5 kilometer lange iskerne, som blev resultatet af de mange anstrengelser på Indlandsisen, danner nu grundlag for vigtig forskning, som fremover vil give ny viden og indblik i fremtidens klima.
Klimakurven viser temperaturen fra den forrige varme mellemistid, Eem-tiden (til venstre) gennem hele istiden til nutiden. De blå farver indikerer is fra en kold klimaperiode, den røde farve is fra varmt klima og gul og grøn er is fra klimaperioden ind imellem. De nye resultater viser, at under Eem-tiden for 130.000 til 115.000 år siden var klimaet i Grønland omkring 8 grader C varmere end i dag.
Øverst ses en kurve for iskappens overfladetemperatur og højde. I starten af Eem-tiden for 128.000 år siden var indlandsisen i det nordvestlige Grønland 200 meter højere end i dag, men i løbet af den varme Eem-tid svandt ismassen ind. Så 122.000 år før nu var overfladen sunket til en højde på 130 meter under det nuværende niveau. I resten af Eem-tiden forblev iskappen stabil på samme niveau med en istykkelse på 2.400 meter.
LÆS OGSÅ:
Artikel i Nature: Eemian interglacial reconstructed from a Greenland folded ice core
NEEM iskerneboreprojektet
Grønlandske iskerner afslører fortidens varme klima
Forskning på Center for Is og Klima