10. januar 2011

En stor pionér i klimaforskning er gået bort


Willi Dansgaard ses her under sit arbejde ved Dye 3 i 1973 

Professor emer., Dr. Phil. Willi Dansgaard døde lørdag den 8. januar 2011. Han blev 88 år.

Med Professor emer., Dr. Phil. Willi Dansgaards bortgang lørdag den 8. januar 2011 har Danmark og Grønland mistet en af international klimaforsknings allerstørste personligheder. Han blev 88 år.

Willi Dansgaard voksede op i Bagerstræde på Vesterbro og blev efter skolegang på Gasværksvejens Skole og Efterslægten student i 1941. Han blev indskrevet som student i matematik-fysik-kemi-astronomi ved Københavns Universitet og afsluttede sit studium med en guldmedalje-afhandling i Røntgendosimetri ved Biofysisk Laboratorium i 1947. Fra 1947 til 1951 var han ansat ved Danmarks Meterorologiske Institut hvor han arbejdede med geomagnetisme og meterorologi. I 1947-48 var han udstationeret et år ved geomagnetisk observatorium i Godhavn/Qeqertarsuaq, hvilket førte til, at han livet igennem følte en særlig tilknytning til Grønland.

I 1951 fik Willi Dansgaard muligheden for at vende tilbage til Biofysisk Laboratorium, da en stilling blev oprettet til betjening af et ny-anskaffet massespektrometer. Imidlertid lod opgaverne vente på sig, så han begyndte at lede efter egne opgaver og ombyggede massespektrometeret til vandanalyse. I Juni 1952 gjorde Willi Dansgaard en opdagelse som kom til at præge resten af hans videnskabelige virke.  Han opdagede at man ved at måle isotopsammensætningen af vandmolekylerne i nedbør kunne fastslå temperaturen af de skyer nedbøren kom fra. I de følgende 12 år arbejdede han med systematisk indsamling af nedbørsprøver fra hele verden, bl.a. gennem samarbejde med Ø.K., kontakter i Grønland, den franske E.G.I.G. ekspedition som krydsede Indlandsisen og Det Internationale Atomenergi Agentur/Verdens Meterorologske Organisation. I 1964 kunne han således publicere artiklen: ”Stable isotopes in precipitation” i tidsskriftet Tellus. Det var en banebrydende artikel indenfor geofysik og geologi.

I forbindelse med indsamlingen af vandprøver i Grønland besøgte Willi Dansgaard i 1964 også den amerikanske base Camp Century som under den kolde krig blev oprettet under Indlandsisens overflade ca. 200 km øst for Thule basen. Her fik han nys om, at amerikanerne borede en iskerne gennem Indlandsisen. I 1967 begyndte et samarbejde med Professor Chester Langway, Cold Regions Research & Engineering Laboratory, Hanover, New Hampshire og Willi Dansgaards gruppe begyndte en systematisk måling af stabile isotoper i prøver langs Camp Century iskernen og to år senere i iskernen fra Byrd Station i Antarktis. Her kunne man fastslå, at iskerner fra Grønland og Antarktis ikke blot udgør et detaljeret arkiv over fortidens klimavariationer, men også at fortidens klima har været præget af store og meget bratte klimaændringer. Sammen med Professor Chester Langway nu ved Buffalo, New York og Professor Hans Oescheger, Bern, Schweiz stod han for den første klimaforskningsmotiverede iskerneboring gennem Indlandsisen ved Dye-3 i Sydgrønland i 1979-1981. Willi Dansgaard anses derfor af mange som den moderne iskerneforsknings grundlægger.

I 1972 blev Willi Dansgaard leder af Geofysisk Isotoplaboratorium i Haraldsgade på Nørrebro. Her samlede han en stærk gruppe af 6-7 forskere omkring sig og her blev det videnskabelige arbejde med iskerner og klima forstærket og kuglerne støbt til, at Danmark siden 70’erne har været internationalt i front indenfor iskerneforskningen.

I løbet af 80’erne publiceredes resultaterne fra Dye-3 boringen og de bekræftede de fund der var fra Camp Century. Her var Willi Dansgaard især optaget af opdagelsen af en stribe bratte klimaændringer i sidste istid. Resultaterne viste, at fortidens klima har været ustabilt og at de fleste større klimaændringer har været bratte. Internationalt omtales de bratte klimaændringer under sidste istid som ”Dansgaard/Oeschger begivenheder”.

Willi Dansgaards sidste store indsatser kom fra 1985 og frem til pensioneringen i 1992.  Til hans store fortrydelse blev hans gode ven, Chester Langway, kørt ud på et sidespor af politiske grunde i USA. Samarbejdet med USA kunne ikke fortsætte, så Willi Dansgaard fik stillet et Europæisk samarbejde på benene som førte til GRIP iskerneboringen i 1989-1992. GRIP blev atter et projekt med resultater som gav genlyd og frøene blev sået til de store Europæiske boreprojekter i Antarktis, Dome C og Dronning Maud Land og det danskledede NGRIP i Grønland (nu atter med amerikansk deltagelse). Disse fire projekter blev gennemført med boreteknologi udviklet i Dansgaards gruppe i København.

Det videnskabelige udkomme og politiske effekter af disse projekter kan næppe undervurderes; idet målingerne af klimakurver og drivhusgasser fra iskernerne har været helt centrale videnskabelige bidrag i diskussionen om menneskeskabte klimaændringer.
Efter Willi Dansgaards afgang i 1992 bevarede han forbindelsen til gruppen indtil alder og skrøbeligt helbred tvang ham til at sætte tempoet ned. Gruppen har fortsat arbejdet, og er i dag Center for Is og Klima under Niels Bohr Institutet financieret af Danmarks Grundforskningsfond. Gruppen består idag af 45 seniorforskere, post.doc. og ph.d. studerende.

Som underviser og ”boss” var Willi Dansgaard aldrig kedelig. Hele generationer af studerende indenfor medicin, geologi og geografi har oplevet hans skarpe tunge når han oplevede ”sløvhed og slendrian” i undervisningen i fysik. Der var dog ingen tvivl om hans faglige kompetence. Hans ledelsesstil i gruppen var præget af hans iltre temperament, hans ultrakorte tålmodighed med ”småting” og stærke videnskabelige focusering. Dog var han dygtig til at inkludere alle medarbejdere, høj som lav, i væsentlige beslutninger, hvilket gav gruppen en stor sammenhængskraft. Ud over den videnskabelige produktion skrev Willi Dansgaard flere bøger og populære artikler om sit arbejde og han forfattede et omfangsrigt undervisningsmateriale som stadig benyttes.

Willi Dansgaard har modtaget Hans Egede medaljen fra Det Kgl. Danske Geografiske Selskab, Vega medaljen fra Det Kgl. Svenske Selskab for Geografi og Antropologi, Tyler Prize fra University of Southern California, Seligman Krystallen fra Det Internationale Glaciologiske Selskab og Crafoord Prisen fra Det Kgl. Svenske Videnskabsakademi. Han var medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, Det Kgl. Svenske Videnskabsakademi, Islands Videnskabsakademi og Dansk Geofysisk Selskab.

Willi Dansgaard er nu borte; men han efterlader sig et helt enestående eftermæle i dansk klimaforskning. Vi vil altid huske hans ildhu og stærke målrettethed  som altid var fremadrettet. Tilbageslag blev ofte mødt med kommentaren: ”Det nytter ikke at dvæle. Vi må videre med ligvognen”. Nu ruller ligvognen snart med Willi, men han vil ikke blive glemt.

Willi Dansgaard vil blive meget savnet af forskerne fra Is og Klima gruppen og han vil altid leve videre i vores forskning.

Willi Dansgaard efterlader sig de tre børn, Finn, Birgitte og Trine samt 6 børnebørn og et oldebarn.Willi Dansgaard er født den 30 august 1922 og døde den 8 januar 2011.