Menneskeskabte urenheder
I nyere tid er mængden af visse urenheder i iskerner steget dramatisk på grund af menneskets aktiviteter. Fx har mængden af svovlsyre været kraftigt forhøjet siden industrialiseringens begyndelse - hovedsageligt på grund af forøget afbrænding af fossile brændstoffer.
Koncentrationen af bly i isen er ligeledes steget signifikant, fordi det bliver anvendt som additiv i benzin. Men menneskets forurening har en meget lang historie. Romerrigets minedrift medførte fx et forhøjet niveau af bly i atmosfæren, som kan måles i iskerner fra Grønland.
Sulfat og nitrat niveauer gennem det sidste århundrede
Sulfat og nitrat er blevet målt i prøver fra grønlandske iskerner.
Det vulkanske aftryk ses i den tidlige del af sulfatkurven: Katmai (1912), Hekla (1947) og Bezymianny (1956) medførte alle forhøjede niveauer af sulfat i en kortere periode. Fra 1940erne frem til 1970erne medførte den udbredte brug af sulfat-rige fossile brændsler, at baggrundsniveauet for sulfat steg til et niveau, som er sammenligneligt med, eller højere end niveauet fra de vulkanske. I denne periode medførte sulfatforurening og syreregn alvorlige miljøproblemer i store områder. Initiativer for at mindske udslippet og rense sulfaten fra udstødningsgasserne blev sat i værk, og omkring år 2000 var sulfatniveauet i nedbøren i Grønland faldet til et niveau, som kan sammenlignes med niveauet et århundrede tidligere.
Nitrat dannes af kvælstofoxider, som bliver produceret i motorer ved forbrænding af oliebaserede brændstoffer. Den kraftige stigning i antallet af biler i 1950erne og 1960erne afspejles stærkt i nitratkurven. Men selvom antallet af biler er fortsat med at stige, er nitratniveauet i de grønlandske iskerner forblevet næsten konstant - sandsynligvis på grund af det stigende brug af katalysatorer.
Blyforurening
Det naturlige niveau for bly i iskapperne er ekstremt lavt. For Centralgrønland så lavt som 1 ud af 1012, svarende til enheden pg/g. Ikke desto mindre kan koncentrationen af bly i isen måles. På grund af de meget lave koncentrationer, er det nødvendigt for forskerne at forbruge temmelig store mængder is - typisk adskillige kilo. Og under målingerne skal man være ekstremt omhyggelig for ikke at forurene prøverne med moderne bly.
Fra målinger på iskerner kan man aflæse, at der allerede i Romertiden blev udført aktiviteter som medførte en 3-5-dobling af blyindholdet i polarisen. Den isotopiske sammensætning af bly varierer mellem forskellige geografiske regioner, og analyser af blyets isotopiske sammensætning peger på Rio Tinto regionen i det sydvestlige Spanien, som det mest sandsynlige kildeområde for blyet.
Koncentrationerne af bly steg svagt fra 800 e.Kr. Men fra midten af 1900-tallet medførte tilsætning af bly til benzin en dramatisk stigning af blyindholdet i grønlandsk sne, som kom over 400 pg/g i 1960erne. Siden da er brugen af bly i benzin blevet begrænset, og niveauet nærmer sig nu igen det før-industrielle.